Hagen

Jeg skrev i 'Hvem er jeg' at der var en hage ved at være i England. Nu kommer det! Jeg forelskede mig i maj i en familie i England som jeg skrev kontrakt med. De boede tæt på storbyen Bristol i det sydlige England med 3 børn. Barnaby på nu 1 år, Rowan på 7 år og Sophie på 9 år. Jeg skypede ofte med Sophie og Rowan og vi blev rigtig gode venner inden jeg skulle afsted. Jeg havde så mange sommerfugle i maven som var fulde af forventninger og forhåbninger. Jeg kom endelig afsted og familien viste sig at være ligeså fantastisk i virkeligheden. Den første måned gik godt, og jeg havde et godt forhold til dem alle. Efter en måned begyndte børnene ikke at ville høre efter mig. De opfattede mig mere som en legekammerat end en storesøster der rent faktisk skulle ses efter dem og bestemme når der var noget der skulle bestemmes! Det startede så snart forældrene var ude af døren om morgenen, så blev jeg kaldt diverse ting. Jeg var ikke bossen, jeg kunne ikke bestemme, jeg vil kun høre efter min mor og far, du kan ikke komme her og tro du kan bestemme over os bare fordi du er 20. Ting som det fik jeg at vide hver dag i 3 uger indtil jeg for alvor gjorde noget ved det. En morgen var det så slemt at jeg ikke længere kunne klare det. Jeg valgte at fortælle alt til min hostmum senere den dag, og vi havde en lang snak, hvor jeg sagde til hende at jeg havde besluttet mig for ikke at komme tilbage efter jul fordi jeg ikke kunne holde det ud længere. Børnene afskyr mig nu, fordi jeg har valgt at rejse hjem. Jeg har 3½ uge tilbage inden jeg rejser til Danmark på juleferie og det er lang tid når der er dårlig stemning og man ikke rigtig føler sig velkommen.

Jeg har nu fundet en helt nyt familie som bor i Wimbeldon, London hvor jeg begynder d. 4. januar. Moderen er dansk, så det bliver alt sammen lidt lettere selvom jeg er blevet ret god til engelsk. London er også en fantastisk by som jeg vil gerne vil prøve at opleve at bo i.

Så nu ved i at der sagtens kan være en hage ved at være au pair og bo i et andet land!